Gyldendal udgiver nye læse-apps til de yngste læsere
Dato: 10. februar 2012

I november 2011 lancerede Gyldendal historien om Jon og Max fra den klassiske letlæsningsserie Dingo til iPad. Nu kommer der yderligere ni nye bøger i serien.

Dingo-app’en gør læsning til en interaktiv oplevelse, da man både kan få læst højt og optage sin egen oplæsning.

Karen Westman Hertz, redaktionschef på Gyldendal Digital, siger: ”Dingo-serien er et godt eksempel på, hvordan det gode indhold får nyt liv på de digitale platforme. Bøgerne er stadig de samme, men på app’en kan børnene nu lege med læseoplevelsen på nye måder og få endnu mere mod på at læse selv.”

Sara Lucia på næsten 5 år, der var med til at anmelde den første dingo-bog på mors-apps.com, fortæller: ”Det bedste er, at man kan lytte til ordene, som man kender. Det er også godt, at man kan trykke på navnene (ordene), hvis man ikke kan finde ud af, hvad der står… Den er altså virkelig sjov, fordi man kan læse.”

Alle bøgerne kan hentes i iTunes. Den første bog i serien er gratis, mens de efterfølgende bøger kan købes for 39,- pr. stk.

Med venlig hilsen

Gyldendal

For yderligere information kontakt:

Redaktionschef Gyldendal Digital: Karen Westman Hertz, dir. tlf. 3375 5974

Om Dingo-bøgerne:

Den første Dingo-bog udkom i 1970, og Dingo-serien er dermed Danmarks ældste eksisterende letlæsningsserie. Den var nyskabende på sit område på et tidspunkt, hvor der ikke var samme mangfoldighed på letlæsningsområdet, som i dag. Kendetegnet for Dingo-bøgerne er, at der er bøger til alle tænkelige niveauer i grundskolen.

Gyldendal og Apps:
Gyldendal er Danmarks største digitale forlag og udgiver både e-bøger, lydbøger og apps til børn og voksne.

Se alle vores apps i App Store eller på www.gyldendal.dk/digitale-boger/apps

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail